I august 2019 besluttede regeringen med miljøminister Lea Wermelin i spidsen at stoppe for udvidelsen af havbrugssektoren. Der skulle hverken nye eller større havbrug i Danmark, lød meldingen. Argumentet var og er, at erhvervet ikke er bæredygtigt og er skidt for havmiljøet. Det skyldes især udledningen af fosfor og kvælstof i de danske farvande.

Seniorforsker fra DTU Aqua, Per Bovbjerg Pedersen, synes det er ærgerligt, at man ikke udvikler på havbruget, hvis man ønsker at følge med den internationale efterspørgsel. 

”Vi er nødt til at vækste i både dam- og havbrug, fordi vi er så langt bagud. Hverken den ene eller den anden kan levere det alene.”

Hos Venstre stemte de imod forslaget i sin tid, og Miljøordfører for Venstre, Jacob Jensen, mener, at det er forsvarligt at udvide for havbruget, da vi efter deres vurdering har nogle af verdens mest klima og miljømæssige produktionsbetingelser i Danmark. 

“Derudover mener vi stadigvæk, at havbruget skal have en plads i dansk erhvervsliv med de eksportmuligheder og arbejdspladser, det indeholder,” fortæller han. 

Flere mennesker, færre fisk

Ifølge FN’s befolkningsprognose er vi mere end otte milliarder mennesker på jorden i 2030. Samtidig bliver der færre fisk i havet, da verdenshavene er udtømte efter mange års fiskeri.

Der er altså færre fisk i havet og flere mennesker til at spise dem.

I EU-regi ønsker man at fremme akvakultur. I starten af maj måned har EU-kommissionen fremlagt en samlet strategi, der indebærer retningslinjer for bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultur for medlemslandene.

Tankerne i strategien er helt i tråd med, hvad de ønsker i erhvervets brancheorganisationen, Dansk Akvakultur. 

“Når vi ser på verdens befolkning, og at behovet for animalsk protein stiger, så synes vi, det er fornuftigt at lade mere af det komme fra opdrættede fisk og skaldyr, herunder havbrug,” siger Presse- og kommunikationschef, Helle Vendelbo, og uddyber.

“Det er vigtigt, at man gør det med hensyn til natur og miljø, og det mener vi, at man gør i Danmark.”

Retningslinjerne fra EU-kommissionen er udformet, da EU som helhed halter bagefter i den samlede udvikling. I øjeblikket importerer vi flere fisk fra akvakultur, end vi selv producerer, og det vil man lave om på.

Som det ser ud i dag, kommer ét ud af fire fisk- og skaldyrsprodukter, der forbruges i Europa, fra akvakultur, mens 60 procent af det samlede forbrug af fisk og skaldyr dækkes af import. Kun 10 procent af EU’s eget forbrug af fisk og skaldyr, kommer fra EU. 

Der menes derfor, at der er et stort potentiale for at vækste på området, med henblik på et stigende behov for miljø og CO2-venlige kilder til animalsk protein. 

En CO2-venlig kvælstofudleder  

Selvom fiskeopdræt er en CO2-venlig kilde til animalsk protein, er det ikke helt risikofrit, hvis vi ønsker at passe på havmiljøet i de indre farvande.

Havbrug er dog ikke den største årsag til udledning af kvælstof og fosfor i de danske farvande. Kigger man på, hvor udledninger stammer fra, vurderes det, at havbruget samlet set står for 0,6 % af udledningen i de danske farvande. 

Læs mere om konsekvenserne af kvælstofudledning til de danske farvande i denne artikel. 

Men havbruget har også positive egenskaber. 

Sammenlignet med andre animalske kilder til protein, såsom okse-, grise- og kyllingekød, kræver fisk et lavere foderomsætningsforhold. Det betyder, at der skal væsentlig mindre foder til at producere et kilo fisk end et kilo oksekød.

Se videoen her, som sammenligner foderomsætningsforholdene mellem en regnbueørred og andre husdyr.

Udover at færre foderomkostninger vil komme alle til gode, vil der være mindre transport ved selv at opdrætte fiskene internt i EU, hvilket vil reducere CO2-trykket yderligere.

Uenighed blandt eksperter og politikere

Miljøordfører Mette Gjerskov anerkender, at der er stort vækstpotentiale i akvakultur, men at det ikke skal foregå i havet. Hun mener, at man i stedet skal satse på at udvikle dambrugene og recirkulationsanlæggene på land.

 ”Vi mener jo, at den vækst skal foregå på land. Vi har jo ikke noget imod fiskeopdræt. Det skal bare ske et sted, hvor vi har styr på bæredygtigheden.”

Marie Maar er professor i anvendt marin økologi og modellering ved Aarhus Universitet og har et stort kendskab til havbundens udfordringer med udledning. Hun mener heller ikke, det er en god idé at skade havmiljøet i Østersøen yderligere.

“Jeg synes ikke, det er en god idé at sætte flere fiskefarme i et farvand som de danske, hvor vi har så store problemer med udledning af næringsstoffer og iltsvind hvert år. Så synes jeg hellere, man skal prøve at lave nogle anlæg på land. Recirkulationsanlæg. Og så gå den vej.”

Per Bovbjerg Pedersen mener, at man ikke kan følge med efterspørgslen, og at det er urealistisk at imødekomme EU-kommissionens ambition om at producere flere fisk i akvakulturen, hvis ikke vi udvikler havbrugssektoren.

Men hvorfor kan det ikke klares i dambrugene?

“De kan producere en givet mængde fisk, men det er slet ikke nok til at EU kan komme i nærheden af at være selvforsynende. Vi er altså nødt til at satse på alle hestene, hvis vi skal komme i nærheden af selvforsyning med fisk.”

“En dinosaurteknologi” 

Mette Gjerskov mener ikke, vi er kommet langt nok med udviklingen, hvad angår reduceringen i udledning af fosfor og kvælstoffer i havbruget. 

“Vi må bare erkende, at havbrugene har prøvet og prøvet, og det har ikke kunne lade sig gøre,” siger hun og fortsætter. 

“Det kan jo ikke hjælpe noget, at vi på den ene side gør alverdens ting for at reducere udledningerne, og man så giver større udledningstilladelser til en lille sektor, som ikke har kunnet dokumentere forbedringer.” 

Rådgiver for vandmiljø, hav- og fiskeripolitik hos Danmarks Naturfredningsforening, Henning Mørk Jørgensen, er helt enig i den betragtning. Hos dem er der ingen tvivl. De ønsker absolut ikke flere havbrug.

“Det er også derfor, vi kalder det en dinosaur-teknologi,” fortæller han. 

Han mener, det er helt oplagt ikke at lave udvidelser i en produktionsform, som der ifølge ham ingen rensemuligheder har. 

Bedre fosforoptagelse og et undervandstoilet

Men måske er der alligevel håb forude. I hvert fald for de stadig eksisterende havbrug. 

For mens regeringen har sat en stopper for udvidelsen af havbrugene, forskes der netop i, hvordan man kan reducere udledningen af kvælstof og fosfor blandt de etablerede havbrug.

Hos DTU Aqua har de arbejdet med at få fisken til at optage en større del af fosforen i fiskefoderet, som fisken skal bruge til at skabe knoglestruktur. Når fisken optager en større del af fosforet, udskilles mindre via fiskens afføring, også kaldt fækalier, i havet.

Projektet kaldes HavTec. 

I samarbejde med virksomheden AquaPri, som ejer flere havbrug i Danmark, er de ved at efterprøve resultaterne i de virkelige omgivelser.

”Vi har dokumenteret en stor effekt i vores egne faciliteter, og nu prøver vi så at eftergøre det på et rigtigt havbrug. Resultaterne er ikke offentliggjort, men ud fra min egen forventning kan vi reducere fosforudledningen med 50 procent.”

På kvælstofsiden er det sværere at gøre den store forskel, anerkender Per Bovbjerg, men fortæller, at der også her arbejdes på en reducering via det såkaldte ”tekop-princip.”

”Ideen i tekop-princippet er, at man kan opsamle en mængde af den kvælstof og fosfor som udskilles via fiskens fækalier. Det gøres ved at gøre fiskens fækalier mere faste og lave noget, der kan opsamle det under burene. En slags toilet.”

Han fortæller, at det vil kunne hjælpe på kvælstof såvel som fosforreduceringen. 

“Kunne man på den måde opnå 10-20 % reduktion på kvælstof, er vi jo nået endnu længere.”

Derudover kigger man også på muslingefarme, som en mulig løsning på den store mængde kvælstof i de danske farvande, det kan du læse mere om i denne artikel.