Muslingefarme kan hjælpe det danske havmiljø

Miljøminister Lea Wermelin udmeldte i 2019, at det var slut med flere eller større havbrug i Danmark. Udviklingen af havbrug i form af muslingefarme blev ligesom fiskefarmene udelukket. Dog bliver der i disse dage forhandlet om, at udviklingen af muslingefarme i havet kan vende tilbage grundet dets positive effekt på havmiljøet.

Af Frederik Strøm & Rasmus Enevoldsen Andreasen

I dansk akvakultur er blåmuslingen den andenstørste produktions kilde og i 2019 producerede vi over 7000 tons blåmuslinger i Danmark. Det svarer til næsten en femtedel af den samlede akvakultur produktion. I Europa udgør blåmuslingen den største andel af skaldyrs produktionen.

Muslingerne bliver oftest solgt som fødevarer – Men de har også en anden funktion, inden de høstes, der gør dem til en vigtig kilde for et sundere havmiljø.

Blåmuslingen fungerer som et marint virkemiddel. Det vil sige, at det har et formål om at forbedre miljøtilstanden i havet. Marie Maar, professor i Anvendt marin økologi og modellering hos Aarhus Universitet, har blandt andet forsket i, hvordan vi kunne udnytte muslingernes potentiale.

”En muslingefarm kan optage af kvælstof fra vandet over en produktionscyklus. Når man så høster muslingerne, så fjerner man det kvælstof, der er fundet i muslingernes biomasse,” siger hun.

Danmark har et belastet havmiljø

Det indre farvand ved de danske kyster har længe været belastet af kvælstofudledning, hvilket har været en af grundene til, at regeringen satte en stopper for udviklingen i havbrugerhvervet.

Henning Mørk Jørgensen, Rådgiver i vandmiljø, hav- og fiskeripolitik hos Danmarks Naturfredningsforening, er glad for at regeringen satte en stopper for udviklingen, da det sætter pres på det danske havmiljø.

“I de danske farvande er vi ret hårdt belastet med næringsstoffer (red. kvælstof og fosfor), også mere end hvad man er i andre lande, hvor man ikke har så sårbart et havmiljø.”

Per Bovbjerg Pedersen, Seniorforsker hos DTU Aqua, siger, ”for meget kvælstofudledning giver algevækst, og på et tidspunkt dør algerne og lægger sig på havbunden, og det resulterer i iltsvind i havmiljøet.”

Iltsvind kan have store konsekvenser for dyre- og plantelivet i havmiljøet, og kan i værste fald udrydde det.

Kvælstofudledningen til de danske farvande har ikke ændret sig meget de seneste 10 år, og der er stadig et godt stykke vej, hvis vi i Danmark vil genoprette vores havmiljø og nå EU’s vandrammedirektivs mål, hvor kvælstof udledningen skal ned på 42.000 tons årligt.

Muslingeopdræt er ikke lig med fiskeopdræt

Selvom meget peger på, at muslingeopdræt kan gavne både miljøet og erhvervet, har det alligevel mødt modstand. 

Et af problemerne er beliggenheden. I stil med dilemmaet om vindmøllernes placering, er det en miljøeffektiv måde at skabe energi eller i dette tilfælde rense vandet for kvælstof, men det skal helst ikke ligge, hvor man kan se dem.

”Muslinger har mange positive effekter med at rense og filtrere vandet. Det er bare lidt ærgerligt, at der ikke altid skelnes mellem fiskeopdræt og muslingeopdræt hos befolkningen,” siger Marie Maar.

Derudover har muslingefarmene også mødt modstand på miljøeffektiviteten. Henning Mørk Jørgensen mener, at muslingeopdræt også kan være med til lave iltsvind i havmiljøet.

“Der er også risiko ved muslingeanlæg, da det kan give iltsvind, hvis man har en for stor koncentration et sted.” 

Trods dette er han ikke modstander af at benytte det som marint virkemiddel, så længe det bliver udnyttet på den rigtige måde, “det skal foregå efter ordentlig planlægning og konsekvensvurdering ud fra, hvor man placerer anlægget.”

Et stort potentiale for oprydning i havmiljøet

Hos folketinget er der lige nu forhandlinger om at bruge muslingefarmene som en kompensationsfarm til kvælstofudledningen fra landbruget. Dette har man også tidligere undersøgt i forbindelse med kompensation for havbruget. Dog blev dette udelukket, da Lea Wermelin i 2019 satte en stopper for udviklingen af havbrugene. 

Marie Maar har blandt andet forsket i, hvordan muslingefarme kan kompensere for havbrug. Denne forskning blev igangsat inden regeringsskiftet i 2019.

Forskningen er baseret på teoretisk viden ud fra modellering, og det viste sig, at muslingefarmene kunne fjerne op til 30 procent af kvælstofudledningen fra havbruget.

“Vi konkluderede, at det var bedst at lægge muslingefarmene mellem kystzonen og fiskefarmen. Så det fungerer som et filter, for de næringssalte der går fra fiskefarmen ind mod kysten,” siger Marie Maar. 

Dog mener hun ikke, at det skal udnyttes som kompensation for havbrug, hun ser hellere, at man bruger dem til at rengøre vores havmiljø.

Jeg tror, at hvis man skal bruge muslingefarmene til at kompensere for kvælstof, så er det nok bedst, at de ikke associeres med fiskeopdræt, da det giver en negativ effekt og opfattelse hos befolkningen.“

En spørgeskemaundersøgelse af Lars Kjerulf Petersen fra Aarhus Universitet, viser da også, at 41 procent af de adspurgte (red. 192 sommerhusejere ved As Vig) var imod muslingeopdrættene i området. I samme område er også et havbrug og her var modstanden endnu stærkere. 67 procent havde svaret, at de har fået ødelagt deres oplevelse af strand og havområdet grundet havbrugene. 

Netop derfor ønskes det ikke, at muslingeopdrættene bliver associeret med fiskeopdræt.

 

Kompensationsanlæg eller oprydning?

På trods af dette er forhandlingerne om kompensationsanlæg i gang. 

Mette Gjerskov, Miljøordfører hos Socialdemokraterne, kan i øjeblikket ikke give et tydeligt svar på, hvor de står i forhold til forhandlingerne om muslingefarmene som kompensationsanlæg.

“Muslingeopdræt er jo noget, der også drøftes i forhandlingerne i landbruget. Hvor det ender, det kan jeg ikke sige, for der er stadig forhandlinger.“

Henning Mørk Jørgensen mener slet ikke, at muslingefarmene skal bruges som kompensation.

“De skal ikke bruges til at imødegå de udledninger vi har i dag, da de skal fjernes fra selve kilden (red. landbrug, renseanlæg, havbrug), ellers skader det jo ferskvandsmiljøet, inden det bliver opsamlet af muslingeopdræt i havet.”

Jacob Jensen, Miljøordfører fra Venstre, er tilhænger af muslingeanlæg som kompensation, og han ser også gerne, at vi indfører kompensationsordning for havbrugene.

“At regeringen har sagt nej til kompensationsfarme i havbrug, forstår jeg ikke. Det er ikke fordi, at man ikke vil tage de her gode redskaber i brug, det handler bare om, at man vil have fjernet nogle erhverv, der ikke ønskes af støttepartierne.”

Fremtiden for muslingefarmene er stadig uvis, dog er der en gensidig optimisme om dens effektivitet, da de uomtvisteligt vil kunne fjerne kvælstof fra det danske havmiljø.